tirsdag den 23. november 2010

Der er en konge i alle.

Jeg har valgt at bruge min tid i dag i mit mini studie, hvor jeg havde en idè via et billede, at vise at der er en "konge" i os alle.
Jeg har valgt at bruge skakbrikker til at symbolisere dette udsagn.
Jeg har brugt 2 hvide plader og en lommelygte som er min eneste lyskilde. Jeg har taget 2 billeder, hvor det første af kongen er taget med lyset ind fra venstre for at få skyggen og derefter har jeg taget et billede af bonden, hvor jeg kun har lagt lys på brikken.
Jeg har efterfølgende lagt de 2 billeder sammen og fået dette billede, som jeg er godt tilfreds med.
Foto: Manuel program, 50 mm objektiv, ISO 100, Stativ, f/1,8

Håber I kan lide billedet. Det er super godt at bruge lidt tid i studiet når vejret ikke er så fedt at komme ud i.

mandag den 8. november 2010

Nedtur til Fredericia.

Jeg går lige ud over det jeg normalt skriver om her på min blog, nemlig et indlæg omkring storkampen på Monjasa Park imellem Fredericia og AGF.
Det var en nedslående oplevelse, når man er Fredericia fan, for vores lokale helte blev ydmyget af AGF med 3-0. Der er sikkert mange Fredericia fans, som tænker hvad der skal til for at få rettet skuden op igen.
Jeg tror det er ganske enkelt. Der skal nogle profiler på holdet, som kan score mål og så skal der en træner, som ikke spiller på den traditionelle måde og med de samme spillere.
Foto: Her et symbol på at AGF hele tiden var et skridt foran FFC.

Det var et hold uden gejst, som var på banen igen i dag. Det er ærgeligt, at man ikke formår at få mere ud af et hold, som lå til oprykning sidste sæson, selv om man har solgt 2 spillere.
Det store tab er nok at vores træner rejste til AGF. :-(
Vi ser frem til næste kamp, som skal vindes inden holdet går til vinter pausen.


torsdag den 4. november 2010

Efterårs billeder.

Jeg har været ude i vores fantastiske danske natur i dag, for at finde efterårs motiver.
Jeg var først ude ved Hannerup skov, hvor jeg faldt over en masse svampe. Det er lige årstiden for svampe, da det har regnet en del i dette efterår.
Foto: Manuel program, 1/50 sek., ISO 100, f/5,6 135 mm.

Herefter gik jeg ned forbi et nøddehegn, for at se om der var noget jeg kunne bruge. Jeg fandt en masse nødder, som jeg tog med hjem. Jeg ville lave et studio shot af disse nødder.

Foto: Manuel program, 1/125 sek., ISO 100, Objektiv 50 mm, f/2,8.

Jeg er lige kommet hjem fra en aftentur ind til byen, hvor jeg havde planer om at få et billede med hjem fra Østerstrand. Desværre var vejret ikke med mig, jeg skulle bruge lidt mere blæst, så jeg valgte at finde et mere grafisk motiv. Jeg fandt dette specielle motiv, af lysstreger.
Foto: Manuel program, 135 mm objektiv, ISO 100, 6 sek. eksponering, f/4,5.

Det var hvad jeg fandt af motiver en almindelig dag i naturen. Fortsat god dag.

onsdag den 20. oktober 2010

Gode billeder i morgendis og regnvejr.

Der er ikke noget der hedder dårligt vejr, når man snakker om fotograferien. Der er altid mulighed for at få fantastiske billeder, uanset hvordan vejret er, det kommer kun an på hvor kreativ fotografen er.
Jeg har været på en lille gå tur her til morgen, hvor der var lidt morgen dis, samt at det finregnede. Jeg kom forbi dette edderkoppespind, som jeg syntes var perfekt.
Foto: Manuel program, 1/100 sek., f/5,6  ISO100, 135 mm.
Jeg har valgt at placere centrum af spindet i det gyldne snit øverst i højre side, samt at jeg har lagt skarpheden diagonalt ned til nederst venstre hjørne.
Jeg er vild med dug perlerne i spindet som ligger symetrisk på alle silketrådene.
Det var så det billede det blev til i dag.

torsdag den 7. oktober 2010

Efteråret, perfekt til gode naturbilleder.

Så er efteråret for alvor ved at tage fat, og det er absolut en af de bedste årstider for en naturfotograf.
Jeg har været ude i naturen her til morgen, for at se hvordan farverne er ved at skifte, samt at insekterne er ved at synge på sidste vers.
Mit første billede er af en mariehøne, som har måtte lade livet pga. de kolde nætter. Her sidder den kold og forkommen på en vissen tidselblomst.
Manuel program, 1/50 sekund, F14, ISO 400, 55 mm.
Mit næste billede er fra en lille bæk, hvor strømmen og stenene giver et utrolig dejligt billede. Jeg forelskede mig i motivet, pga. af bladet som lå på den midterste sten og dermed gav en god historie.
Manuel program, 20 sekunder eksponering, F20, ISO 100, 28 mm.
Mit sidste billede i dag er fra samme bæk, hvor jeg ville lave et stemningsbillede. Jeg valgte at tage billedet op af bækken, så jeg også fik omgivelserne med. Jeg har stadig brugt lang lukketid, for at få bevægelse med i vandet.
Manuel program, 5 sekunder eksponering, F20, ISO 100, 28 mm.
Det var så det sidste billede, jeg har valgt at vise i dag. Billederne her er taget på en gåtur på omkring en time, så man behøver ikke at bruge en hel dag for at få gode billeder med hjem.




mandag den 4. oktober 2010

Nordisk Mesterskab i Digitalfoto

Så er vi lige passeret deadline for deltagelse i Digitalfotos store foto konkurrence NM i digitalfoto.
Årets tema var Sport og Action. Jeg har naturligvis også deltaget i år og I kan se mit bidrag nedenfor.
Foto: Rodeo i Morris, Canada.
Mit første billede er fra et Rodeo i Morris i Canada. Her har jeg brugt en teknik med at zoome mens jeg eksponere. Det giver en fed effekt, hvor beskueren føler at han bliver trukket ind i billedet. 
Foto: Motorløb i udkanten af Stockholm i Sverige.
Mit andet billede er fra et motorløb i sverige. Her har jeg brugt panorering teknikken, hvor jeg bruger kontinuerlig autofokus og følger motivet. På den måde får jeg omgivelserne slørered, samt tilført billedet action. 
  Foto: Fredericia vs. Silkeborg.
Mit sidste billede er et ganske almindeligt sports billede, som er taget tilbage i 2008, hvor Fredericia spillede imod Silkeborg. Jeg syntes det er super godt, da der er maser af energi og fight i billedet. 

Så er der bare tilbage at vente på dommernes bedømmelse. 

tirsdag den 24. august 2010

Turen gik til Canada

Så er jeg tilbage efter en super fed tur til Canada. Jeg var på en rundrejse i 3 uger sammen med min familie. En super fed oplevelse med masser af naturoplevelser og en fyldt billedbank.
Det er nok en af de bedste ferieoplevelser min familie og jeg har haft nogensinde. Vi startede fra Kastrup, hvor vi fløj til Amsterdam. I Amsterdam fik vi de Amerikanske sikkerhedsprocedurer at føle. Vi skulle til en personlig samtale med de Amerikanske sikkerhedsfolk, hvor vi skulle bekræfte at det var os selv der havde pakket vores kufferter og at der ikke havde været andre i huser da vi pakkede dem. Lidt overdrevet kan man nok sige, nå men det er jo for vores egen sikkerhed. Derefter var vi klar til boarding og vi fløj til Minneapolis. Vi havde et par timer i Minneapolis, før vi fløj med et lille 50 personers fly til Winnipeg.
Vi havde 5 dage i Winnipeg, hvor vi var rundt og se byen, samt de typiske Canadiske seværdigheder, så som zoologiskhave, statuehaven, baseball, rodeo og galopløb.
Foto: Fra Rodeo i Morris.

Foto: ZOO i Winnipeg.

 Mandag morgen var vi klar til vores rundrejse, vi startede fra Winnipeg, som ligger i provinsen Manitoba. Herfra skulle vi kører igennem Saskatchewan og videre over til Alberta, hvor vi skulle ende i Jasper national park. Det var en tur på i alt 1800 km., så det tog det meste af et døgn at komme frem til Jasper.
På vej til jasper kørte vi forbi adskellige borefelter, som stod lige op til motorvejen. Vi kom også igennem mange små byer, som hverisær havde små tankstationer. Der er et meget stort behov for tankstationer, da de fleste biler i Canada ikke kører over 7 km/l.

Foto: Esso station i en mindre by i provinsen Saskatchewan.
 Man var ikke i tvivl om at man nærmede sig Jasper Nationalpark, da vi fra en afstand på omkring 100 km., kunne se Rocky Mountains tårne op i horisonten. Det var et fantastisk syn, at komme kørende ind til en så stor bjergkæde.

 
Foto: Her er vi ca. 50 km. fra Jasper.

Vi boede i Jasper i 4 dage. Det var en fantastisk smuk by med masser af bjerge og bjergsøer omkring. Hvis man tænker på at tage en tur til det vestlige Canada, så er Jasper et besøg vær.
Der er masser af muligheder og måder man kan se området på. Noget af det som jeg vil forslå er som vi gjorde, nemlig at tage en motorcykel tur på Harley Davidson op i bjergene. Vi var heldige at se bjørne på turen, fantastisk syn. En anden god måde er at tage en River Rafting tur ned at floden. Her får man 90 min. underholdning og et fantastisk syn fra floden, hvor man rigtig kan se dyreliv og alle bjergkæderne.

Foto: Lake Edit i Jasper.
Efter 4 dage i Jasper var tiden inde til at kører ned igennem Rocky Mountains for at komme til Calgary. På vejen skal man gøre sig selv den tjeneste at stoppe ved de forskellige vandfald, gletsjer, bjergsøer. En af de områder man skal se på denne tur, er Lake Louise. Den er bare fantastisk. I august måned er vandet også turkis, utroligt flot syn som ikke kan beskrives, men skal ses.


 
Foto: Lake Louis.

Når man kommer til Calgary, skal man også gøre sig selv den tjeneste at tage en Trail Ride, som er en tur i bjergene på hesteryg. Det tager 2 timer, hvor man rider igennem bjergene, ned af stejle bjergsider, igennem brugsende floder, så man bliver udfordret.
Calgary er en gammel cowboy by med stolte rodeo traditioner, så det vil jeg også foreslå at man giver sig selv den oplevelse.
Efter 3 dage i Calgary vendte vi snuden mod Winnipeg igen.
Det har været en super fed ferieoplevelse, som jeg vil tænke tilbage på mange gange. Jeg er igang med det store redigeringsarbejde med alle mine billeder, så det er kun ganske få jeg har vist her på bloggen.
Håber det har været inspirerende at læse.


mandag den 5. juli 2010

EISA vindere fundet.

Så blev de 3 EISA vindere fundet i årets EISA Photo Contest, hvor emnet var transport.
Det blev Karolina Zapolska som vandt med en super flot billedserie. Jeg selv fik en flot 2. plads og Bettinna Beck blev nr. 3.
I kan se de 3 billedserier på Zooms hjemmeside, som dette link henføre til, og jeg kan betro jer at det er besøget vær.

God fornøjelse.

onsdag den 2. juni 2010

Så kom sommeren


Så er den længe ventede sommer ved at være på plads. Jeg var lige ude i dag for at se hvordan det går med naturen og de små insekter. Det hele er jo lidt forsinket pga. den hårde vinter.
Jeg tog en tur i skoven for at finde nogle motiver.  Jeg havde kun afsat 1½ time til denne opgave, så jeg skulle ikke spilde min tid.
Jeg viser nogle af mine billeder nedenfor som det belv til.
Jeg bliver lige imponeret af vores smukke danske natur, hver gang jeg tager ud med mit kamera.


Foto: Spyflue på blad med æg. Iso 200, f/5,6  objektiv 135 mm.


Foto: Mariehøne på siv. Iso 400, f/5,6  Objektiv 100 mm.


Foto: Insekt drikker vand. Iso 400, f/5,6  Objektiv 100 mm.

Som I også kan se så kræver det ikke så meget vente tid for at finde forskellige insekter. Jeg tog afsted om morgenen, for så har jeg nemlig mulighed for at finde motiver, hvor der vil være morgendug på, da det altid tager sig godt ud på billeder.


onsdag den 5. maj 2010

Episode 2 - Wild Photo Adventures - Photographing Songbirds By Doug Gardner On ExposureRoom

Naturfotografering:


Jeg sad lige og surfede på nettet efter naturfotografer og så kom jeg til en super fed hjemmeside fra USA, som hedder Wildphotoadventures.com. Det er en fotograf som har utrolig stor erfaring inden for naturfotografering. Han opsøger andre fotografer, for at hører hvad der er deres specialer og se hvordan det fungere live.

I kan se et link til en episode som omhandler fotografering af småfugle.

Jeg håber at I vil nyde klippet, samt få masser af inspiration.

God fornøjelse :-)


Episode 2 - Wild Photo Adventures - Photographing Songbirds By Doug Gardner On ExposureRoom

torsdag den 29. april 2010

EISA Maestro photo contest

Så kom dagen og deadlinen for indsending af billeder til den årlige EISA maestro photo contest, hvor temaet var Transport.

Min billedserie skildre de forskellige transport muligheder der er, så det er derfor der er så mange forskellige billeder i serien.

Jeg viser billederne nedenfor, med kommentarer omkring hvor billedet er taget.
Foto: Sporvogn fra Budapest, med Elisabeth broen i baggrunden.

Foto: Gade musikant fra Paris, som transportere sit klaver på en vogn.

Foto: Luksus yacht med helikopter på dækket, taget i den Svenske skærgård.

Foto: Lada i forgrunden og et halsbrækkende stillads i baggrunden, taget i Skt. Petersborg.

Foto: Lada foran vores hostel "Sabrina" i Skt. Petersborg.

Foto: Brudepar i karret foran Vinterpaladset i Skt. Petersborg.

Foto: Metro skilt fra Paris.

Foto: Metro I Skt. Petersborg.

Foto: Rullende trapper op fra Metroen i Skt. Petersborg.

Foto: Billedet her skildre 3 generationer af surfere.

Håber I kan lide billederne, så er der bare tilbage at vente på de billeder der bliver udtaget til at gå videre i konkurrancen. Det plejer at være een svær konkurrance at deltage i, da der deltager utrolig mange super dygtige fotografer.

Det var mit indlæg denne gang. God Bededags ferie.

Henrik.....

tirsdag den 13. april 2010

Støttekoncert for Ungdomshuset i Fredericia

I går var jeg så til koncert igen. Denne gang var det igen med det lokale band The YDA`s, som gav en støttekoncert for bevarelse af Ungdomshuset i Fredericia, da vores borgmester varsler lukning af de unges hus.

Jeg valgte igen kun af bruge min 50 mm. f/1,4 til denne opgave.
Når jeg "skyder" koncertbilleder, vælger jeg altid at kører mit kamera på manuel, pga. at der er store chancer for at den automatiske lysmåler ikke eksponere billedet korrekt.
Min erfaring er at jeg får de bedste billeder når det er mig der har kontrollen over alle indstillingerne.

I kan se nogle af mine billeder fra koncerten nedenfor.

Eksponering: 50 mm. f/2,0 1/60 sek. ISO 400
Eksponering: 50 mm. f/2,5 1/60 sek. ISO 400.

mandag den 12. april 2010

Emergenza Festival

Så er vi kommet på den anden side af påsken og som jeg skrev i sidste indlæg, så ville jeg komme tilbage med nogle billeder fra min påskeferie. Det gik bare sådan at det blev til rent hygge sammen med familien, påskefrokoster og afslapning, så billeder blev det ikke til.

Emergenza Festival i Voxhall.

I torsdags d. 8/4-10 tog jeg til Århus for at dække en af semifinalerne i årets Emergenza Festival i Voxhall.
Der var et lokalt band "The YDA`s" fra Fredericia med, som jeg skulle tage nogle billeder af. Det blev et brag af en koncert de gav.
Jeg havde udfordret mig selv lidt ved kun at tage en 50 mm. f/1,4 med til koncerten, da jeg syntes det kunne være sjovt kun at bruge et objektiv med fast brændevide.
I kan se resultatet på de billeder der er nedenfor.

Foto: Emergenza festival "The YDA`s

Guitarist: Søren

Basist: Rasmus

Trommer: Mads.



tirsdag den 30. marts 2010

Forår i sigte.

Så nærmer foråret sig med haste skridt. Det kan mærkes ved at fuglene synger når morgenen gryer, samt at graderne nærmer sig 15 grader celsius om dagen.


Jeg har været et lille smut i skoven, for at se efter nogle sikre tegn på at foråret nærmer sig og det gav disse billeder som jeg uploader her.

Buske og træer er ved at springe ud, dagene bliver længere. Det bliver en super fed tid vi går i møde, som også vil bringe masser af gode billeder, som jeg også nok skal dele med jer her på siden.









Foto: Skoven er ved at springe ud. Billedet er taget i Treldenæs skov ved Fredericia.












Foto: endnu et billede af en skov der er ved at springe ud. Billedet er taget i Treldenæs skov ved Fredericia.


















Så har jeg kun at ønske jer en god påske. Jeg vender tilbage efter påske, med et nyt indlæg som omhandler det jeg har oplevet i min påskeferie.
God Påske........