tirsdag den 24. august 2010

Turen gik til Canada

Så er jeg tilbage efter en super fed tur til Canada. Jeg var på en rundrejse i 3 uger sammen med min familie. En super fed oplevelse med masser af naturoplevelser og en fyldt billedbank.
Det er nok en af de bedste ferieoplevelser min familie og jeg har haft nogensinde. Vi startede fra Kastrup, hvor vi fløj til Amsterdam. I Amsterdam fik vi de Amerikanske sikkerhedsprocedurer at føle. Vi skulle til en personlig samtale med de Amerikanske sikkerhedsfolk, hvor vi skulle bekræfte at det var os selv der havde pakket vores kufferter og at der ikke havde været andre i huser da vi pakkede dem. Lidt overdrevet kan man nok sige, nå men det er jo for vores egen sikkerhed. Derefter var vi klar til boarding og vi fløj til Minneapolis. Vi havde et par timer i Minneapolis, før vi fløj med et lille 50 personers fly til Winnipeg.
Vi havde 5 dage i Winnipeg, hvor vi var rundt og se byen, samt de typiske Canadiske seværdigheder, så som zoologiskhave, statuehaven, baseball, rodeo og galopløb.
Foto: Fra Rodeo i Morris.

Foto: ZOO i Winnipeg.

 Mandag morgen var vi klar til vores rundrejse, vi startede fra Winnipeg, som ligger i provinsen Manitoba. Herfra skulle vi kører igennem Saskatchewan og videre over til Alberta, hvor vi skulle ende i Jasper national park. Det var en tur på i alt 1800 km., så det tog det meste af et døgn at komme frem til Jasper.
På vej til jasper kørte vi forbi adskellige borefelter, som stod lige op til motorvejen. Vi kom også igennem mange små byer, som hverisær havde små tankstationer. Der er et meget stort behov for tankstationer, da de fleste biler i Canada ikke kører over 7 km/l.

Foto: Esso station i en mindre by i provinsen Saskatchewan.
 Man var ikke i tvivl om at man nærmede sig Jasper Nationalpark, da vi fra en afstand på omkring 100 km., kunne se Rocky Mountains tårne op i horisonten. Det var et fantastisk syn, at komme kørende ind til en så stor bjergkæde.

 
Foto: Her er vi ca. 50 km. fra Jasper.

Vi boede i Jasper i 4 dage. Det var en fantastisk smuk by med masser af bjerge og bjergsøer omkring. Hvis man tænker på at tage en tur til det vestlige Canada, så er Jasper et besøg vær.
Der er masser af muligheder og måder man kan se området på. Noget af det som jeg vil forslå er som vi gjorde, nemlig at tage en motorcykel tur på Harley Davidson op i bjergene. Vi var heldige at se bjørne på turen, fantastisk syn. En anden god måde er at tage en River Rafting tur ned at floden. Her får man 90 min. underholdning og et fantastisk syn fra floden, hvor man rigtig kan se dyreliv og alle bjergkæderne.

Foto: Lake Edit i Jasper.
Efter 4 dage i Jasper var tiden inde til at kører ned igennem Rocky Mountains for at komme til Calgary. På vejen skal man gøre sig selv den tjeneste at stoppe ved de forskellige vandfald, gletsjer, bjergsøer. En af de områder man skal se på denne tur, er Lake Louise. Den er bare fantastisk. I august måned er vandet også turkis, utroligt flot syn som ikke kan beskrives, men skal ses.


 
Foto: Lake Louis.

Når man kommer til Calgary, skal man også gøre sig selv den tjeneste at tage en Trail Ride, som er en tur i bjergene på hesteryg. Det tager 2 timer, hvor man rider igennem bjergene, ned af stejle bjergsider, igennem brugsende floder, så man bliver udfordret.
Calgary er en gammel cowboy by med stolte rodeo traditioner, så det vil jeg også foreslå at man giver sig selv den oplevelse.
Efter 3 dage i Calgary vendte vi snuden mod Winnipeg igen.
Det har været en super fed ferieoplevelse, som jeg vil tænke tilbage på mange gange. Jeg er igang med det store redigeringsarbejde med alle mine billeder, så det er kun ganske få jeg har vist her på bloggen.
Håber det har været inspirerende at læse.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar