torsdag den 7. oktober 2010

Efteråret, perfekt til gode naturbilleder.

Så er efteråret for alvor ved at tage fat, og det er absolut en af de bedste årstider for en naturfotograf.
Jeg har været ude i naturen her til morgen, for at se hvordan farverne er ved at skifte, samt at insekterne er ved at synge på sidste vers.
Mit første billede er af en mariehøne, som har måtte lade livet pga. de kolde nætter. Her sidder den kold og forkommen på en vissen tidselblomst.
Manuel program, 1/50 sekund, F14, ISO 400, 55 mm.
Mit næste billede er fra en lille bæk, hvor strømmen og stenene giver et utrolig dejligt billede. Jeg forelskede mig i motivet, pga. af bladet som lå på den midterste sten og dermed gav en god historie.
Manuel program, 20 sekunder eksponering, F20, ISO 100, 28 mm.
Mit sidste billede i dag er fra samme bæk, hvor jeg ville lave et stemningsbillede. Jeg valgte at tage billedet op af bækken, så jeg også fik omgivelserne med. Jeg har stadig brugt lang lukketid, for at få bevægelse med i vandet.
Manuel program, 5 sekunder eksponering, F20, ISO 100, 28 mm.
Det var så det sidste billede, jeg har valgt at vise i dag. Billederne her er taget på en gåtur på omkring en time, så man behøver ikke at bruge en hel dag for at få gode billeder med hjem.




Ingen kommentarer:

Send en kommentar